KONCEPTET

42,195 timers hygge og madlavning

Copenhagen Cookathon er kort sagt en madmarathon. Vi har taget den klassiske distance og konverteret den til at have mad, drinks og hyggeligt samavær som omdrejningspunkt.

Der er “indvejning” fredag aften kl. 18:00 og hele kalaset slutter søndag kl. 12:12 – præcist 42,195 timer senere.

Fredag

Fredagens middag er ofte en lettere anretning, typisk friske forårsruller, da lørdagen ofte er et lettere madorgie.

Lørdag

Lørdagen er dagen, hvor der vitterligt skal arbejdes. Der lægges ud med en dejlig brunch for at give kræfter og energi til dagen.
Mændene går derefter i køkkenet, og kvinderne og børnerne hygger sig.
Der er på forhånd udstukket et overordnet tema og et undertema for retterne, der skal laves. Det er så op til kokkene, hver især at fortolke temaerne.

Tidligere har temaerne været:
  • 2009 Hovedtema: Asien med undertemaet: Sommer.
  • 2010 Hovedtema: Danske råvarer med undertema: Grill.
  • 2011 Hovedtema: De Fire Elementer med undertema: Middelhavet.
  • 2012 Hovedtema: En klassiker med et twist med undertema: Fransk madlavning.
  • 2013 Hovedtema: America med undertema: Selvdyrket/-jagtet/-groet.
  • 2014 Hovedtema: Musik med undertema: Vinter
  • 2015 Hovedtema: Bevægelse med undertema: Sydamerika
  • 2016: Hovedtema: Bobler med undertema: Norden
  • 2017: Hovedtema: Japan med undertema: Rød
  • 2018: Hovedtema: Forår med undertema: Skov

I løbet af dagen skal kokkene ligeledes anrette enten en drink eller en snack for resten af selskabet. De tre kokke, der laver en af de tre hovedretter (forret, hovedret & dessert) laver drinks og de to kokke, der står for mellemretterne laver snacks.
Der serveres således:

  • 15:00 – Drinks & snacks
  • 16:00 – Drinks & snacks
  • 17:00 – Before-dinner-drinks

Kl. ca. 18:00 er der så den helt store middag, hvor hver kok serverer sin ret med tilhørende drikkevarer. Kokkene skal præsentere sin ret og drikkevarer og forklare, hvordan årets tema har inspireret til retten.

Søndag

Søndag er der atter brunch og det hele slutter så kl. 12:12.

Velbekomme

Skulle du have fået lyst til at prøve kræfter med nogle af de retter, der er blevet serveret, er det er muligt at finde opskrifter fra tidligere Cookathons og de forskellige kokke under Opskrifter.

 

Seneste opskrifter

Lav selv de lækre retter

Citrus Fizz

Ahhhh - en dejlig let sommer drink. Indkøb Appelsiner Lime Sukker Cointreau Champagne Tilberedning Appelsinerne presses lidt tid i forvejen og sættes på køl. Tag champagneglas og dyp ned i en tallerken eller skål med den afkølede appelsinsaft, og derefter ned i en...

De fire elementer

Ild Egen flambering af langtidsstegt and - pipette med Cointreau Vand Bær i grappa Luft Marengs med chili Jord Håndskårede chips af kartoffel/rødbede/jordskokker/gulerødder Samlet Røgede (ild) kammuslinger (vand + varm + våd) på bund af jord (ja,... + tør) med...

Lemonade drink – Royal

Indkøb Sukker 3 citroner Jim Beam Champagne eller crémant Tilberedning Kog 1 kop sukker og 1 kop vand sammen til sirup og lad det køle af. Tilsæt saften af de 3 citroner. Tilsæt Jim Beam og fyld op med champagne - tilsæt lidt vand, hvis du synes den bliver for stærk....