KONCEPTET

42,195 timers hygge og madlavning

Copenhagen Cookathon er kort sagt en madmarathon. Vi har taget den klassiske distance og konverteret den til at have mad, drinks og hyggeligt samavær som omdrejningspunkt.

Der er “indvejning” fredag aften kl. 18:00 og hele kalaset slutter søndag kl. 12:12 – præcist 42,195 timer senere.

Fredag

Fredagens middag er ofte en lettere anretning, typisk friske forårsruller, da lørdagen ofte er et lettere madorgie.

Lørdag

Lørdagen er dagen, hvor der vitterligt skal arbejdes. Der lægges ud med en dejlig brunch for at give kræfter og energi til dagen.
Mændene går derefter i køkkenet, og kvinderne og børnerne hygger sig.
Der er på forhånd udstukket et overordnet tema og et undertema for retterne, der skal laves. Det er så op til kokkene, hver især at fortolke temaerne.

Tidligere har temaerne været:
  • 2009 Hovedtema: Asien med undertemaet: Sommer
  • 2010 Hovedtema: Danske råvarer med undertema: Grill
  • 2011 Hovedtema: De Fire Elementer med undertema: Middelhavet
  • 2012 Hovedtema: En klassiker med et twist med undertema: Fransk madlavning
  • 2013 Hovedtema: America med undertema: Selvdyrket/-jagtet/-groet
  • 2014 Hovedtema: Musik med undertema: Vinter
  • 2015 Hovedtema: Bevægelse med undertema: Sydamerika
  • 2016: Hovedtema: Bobler med undertema: Norden
  • 2017: Hovedtema: Japan med undertema: Rød
  • 2018: Hovedtema: Forår med undertema: Skov
  • 2019: Hovedtema: Ung – Gammel med undertema: Italien
  • 2020: Hovedtema: Flambering med undertema: Kina
  • 2021: Hovedtema: Skrøbelighed med undertema: Europæisk madlavning
  • 2022: Hovedtema: I flor med undertema: Thai
  • 2023: Hovedtema: Smør med undertema: Danmark

I løbet af dagen skal kokkene ligeledes anrette enten en drink eller en snack for resten af selskabet. De tre kokke, der laver en af de tre hovedretter (forret, hovedret & dessert) laver drinks og de to kokke, der står for mellemretterne laver snacks.
Der serveres således:

  • 15:00 – Drinks & snacks
  • 16:00 – Drinks & snacks
  • 17:00 – Before-dinner-drinks

Kl. ca. 18:00 er der så den helt store middag, hvor hver kok serverer sin ret med tilhørende drikkevarer. Kokkene skal præsentere sin ret og drikkevarer og forklare, hvordan årets tema har inspireret til retten.

Søndag

Søndag er der atter brunch og det hele slutter så kl. 12:12.

Velbekomme

Skulle du have fået lyst til at prøve kræfter med nogle af de retter, der er blevet serveret, er det er muligt at finde opskrifter fra tidligere Cookathons og de forskellige kokke under Opskrifter.

 

Seneste opskrifter

Lav selv de lækre retter

American Beauty

American Beauty

4 cl Bluecoat gin 3 cl frisk citronsaft 3 cl "simple sirup" * 3 friske hindbær og 3 friske blåbær 4-6 mynteblade Instruktioner Tilsæt citronsaft, mynte og bær i blanding glas og let rod. Tilsæt de øvrige ingredienser i at blande glas sammen med is og rystes kraftigt....

Djævle æg/Artiskok-parmasan crostini/Hogs in a basket

Djævle æg/Artiskok-parmasan crostini/Hogs in a basket

Part 1: Devil’s Eggs 6 hårdkogte æg. 6 spsk. Mayonaise ½ tsk. Salt 1 tsk. Paprika 1. tsk. Karry chili og peber efter smag skinke/bacon i strimler Blommen tages ud af de hårdkogt æg og blandes med ingredienserne. Lægges tilbage i æggene og pyntes med skinkestrimlerne...

Tandori gravad laks

Tandori gravad laks

Laksen graves i tre døgn i denne blanding: 50g salt 50g sukker 50g farin 1spsk tandoripulver Laksen skæres efter de tre dage i ca. 1 cm X 1 cm tern. Dertil serveres: Wasabi rørt i creme fraiche. Rød grape fileter Tyndt strimlet "salat" Lav "salaten" således: Papaya...